Nyeste produkter

2007 Terres des Brus Merlot
2007 Terres des Brus Merlot
DKK 55,00
Køb

2007 Domaine La Coste Moynier Cuvée Selectionèe
2007 Domaine La Coste Moynier Cuvée Selectionèe
DKK 110,00
Køb

2009 Prälat Riesling GG
2009 Prälat Riesling GG
DKK 349,00
Køb

2005 Gramole
2005 Gramole
DKK 159,95
Køb

2009 Château La Grave Expression Rosé
2009 Château La Grave Expression Rosé
DKK 59,95
Køb

Schloss Johannisberg PDF Udskriv E-mail
Artiklen er et uddrag fra et temahæfte om Kloster Erberbach i Rheingau. Det er tilladt at referere fra artikelen med angivelse af forfatter/web-site.
©Bjørn Standhart, Helsingør juli 2006
 
Schloss Johannisberg har giver navn til Rheingau’s eneste Bereich. Ifølge historisk overlevering skal Johannisbergs vinmarker være blevet tilplantet efter ordre fra Karl den Store, som siges at have siddet i sit palads i Ingelsheim og kigget over mod skråningerne, hvor Johanisberg ligger og konstateret at sneen først smeltede her. Antagelig er der et gran af sandhed i historien, idet et dokument dateret 4. august 817, der beskriver vinmarkerne i området, bærer Ludvig den Frommes segl. Ludvig var Karl den Stores søn.
Oprindelig byggede benediktinermunke fra Mainz et kloster i området. I 1130 blev klosteret og byen kaldt Johannisberg efter Johannes Døberen. I 1716 blev det købt af Constantin von Buttlar, Prinsen af Fulda. De forsømte vingårde blev beplantet, hovedsagelig med Riesling, hvilket har givet anledning til, at denne drue i visse dele af verden kaldes Johannisberger Riesling.
Schloss Johannisberg menes også at have spillet en væsentlig rolle for opdagelsen af boytrytiserede vine, dvs. druer angerebet af “ædel råddenskab” (Edelfäule). Dette har givet baggrund for betegnelsen Auslese, Beerenauslese og Trockenbeerenauslese. Egentlig blev den ædle råddenskab først konstateret af munkene på Kloster Eberbach, der i 1753 høstede ca. 1200 liter af druer der var angrebet af råddenskab. I 1760 gentog de eksperiementet, denne gang med hele 15 fade, hver på 1200 liter.
I 1775 blev høsten forsinket på Schloss Johannisberg, idet den budbringer der var udsendt af Biskoppen af Fulda kom forsent med besked om at der måtte høstes og druerne var derfor begyndt at rådne. De bekymrede munke kendte dengang ikke til Botrytis Cinera eller ædel råddenskab, men konsterede snart at vinen der blev et resultat af disse angrebne druer, blev en stor success. I april 1776 skrev Johann Michael Engert, der bestyrede Johannisberg, i sin dagbog at druerne fra høsten i 1775 fik umådelig rosende omtale.
I de følgende år gentog munkene systematisk eksperimentet med at plukke rådangrebne druer og i 1780 blev den første egentlige Auslese produceret, fremstillet udelukkende på sådanne druer.
Slottet blev i 1802 overtaget af Prinsen af Orange, men fire år senere blev han besejret af Napoleon, der skænkede det til Marskal Kellermann, Hertug af Valmy, der ejede det frem til 1813. I perioden 1813 til 1815 blev ejendommen administreret af de allierede Rusland, Prøjsen og Østrig; det blev derefter skænket til den Habsburgske kejser Franz den 1. af Østrig. I 1816 gav kejseren slottet til Clemens Wenzeslausm Prins af Metternich-Winneburg, en gave der var betinget af et årligt tiende til habsburgerne eller deres retsmæssige efterkommere.
I 1811 købte Peter Arnold Mumm, der var en succesrig bankmand og vinkøbmand, hele høsten fra Schloss Johannisberg for 32.000 floriner. Dette gav ham en stor fortjeneste og han besluttede derfor at investere i ejendommen. Siden da har der eksisteret en tæt forbindelse mellem Mumm vine og slottets ejer, Paul Alfons af Metternich-Winneburg og de drives parallelt under samme ejerskab, Vinene fra begge ejendomme laves i von Mumms kældre og administrationen varetages af Schloss Johannisberg.
Af von Mumms ca. 59 ha vinmarker er godt 80 % beplantet med Riesling, de resterende med Spätburgunder.
I slutningen af det 19. århundrede var Rheingau Riesling nogle af de mest kostbare på markedet. I Berry Bros & Rudd of London’s prisliste fra 1896 står en 1886 Marcobrunn Kabinet og en 1862 Rüdesheimer Hinterhaus (nu Berg Rottland) til 200 sh. pr. 12 flasker. Den dyreste champagne fra Cliquot og en 1880 Binet kostede kun 100 sh pr. dusin. Den dyreste Bordeaux var en 1870 Lafitte til 144 sh pr. dusin og de absolut bedste Chateau d’Yquem matchede kun akkurat.
Af Schloss Johannisbergs 7 vingårde ejes Scharzenstein, Hansenberg og Mittelhölle næsten 100 % af von Mumm. Af de resterende, dvs. Holle, Klaus, Goldatzel og Vogelsang ejer von Mumm en betydelig andel. Derudover ejer ejendommen Berg Schlossberg, Rottland og Roseneck i Rüdesheim samt Frankental i Assmansshausen. Schloss Johannisbergs vingårde dækker ialt et område på ca. 86 ha. Vinen modnes på træfade der har en kapacitet på 7.500 l.
Får man lejlighed til at besøge Schloss Johannisberg’s kældre finder man her Bibliotheca Subterranea (det underjordiske bibliotek) med sjældenheder helt tilbage til 1748.
I markerne finder man den 50. breddegrad markeret med pæle.
 
< Forrige   Næste >
© 2010 www.epicur.dk
Joomla! is Free Software released under the GNU/GPL License.